Om Janne Fuglsang
Jeg har 20 års erfaring som havearkitekt og brænder for den kreative proces med at udarbejde haveplaner. Det ligger mig meget på sinde at udarbejde planer og projekter der fungerer i virkeligheden, som er funktionelle og langtidsholdbare, som er spændende og som er smukke at se på.
Jeg søger at bringe grøn frodighed ind i mine projekter og at arbejde MED naturen og ikke mod den. Dermed bliver haven også meget lettere for dig at passe. At ude og inde smelter sammen er også vigtigt for mig.
Jeg tror på, at vi påvirkes af vores omgivelser mere end vi aner. Hvis de er smukke og fungerende og hvis vi finder glæde ved dem øges vores velbefindende markant.
Jeg bor lidt udenfor Morud i et nybygget hus omgivet af marker. Haven er stor og skrånende ned mod en sø. For mig er det ren terapi – indimellem dog også hårdt arbejde – at gå i min have og eksperimentere med planter og staudesammensætninger. Jeg elsker den store natur omkring mig, hvor også skoven er tæt på. Den glæde jeg føler ved det grønne, haven og naturen ønsker jeg at bringe videre i ethvert af mine projekter.